NewsRoom
Spanske nyheder
       
Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
Publiceret: Mandag 22. marts 2010 af Carsten Lange

Bookmark and Share

 
Så skete det, som mange frygtede ville blive konsekvensen af, at Danmark opsagde dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) med Spanien. De spanske skattemyndigheder er nu begyndt at pålægge danske selskaber, der ejer fast ejendom i Spanien, en 3 % skat af ejendommens værdi.

Fra 1. januar 2009 består der ingen DBO mellem Danmark og Spanien. Derfor opkræver Spanien nu denne skat af ejendommens værdi pr. 31. december 2009.

Skatten kunne ikke opkræves, når selskabet var registreret i et land, som Spanien havde en DBO med. Spanien pålægger kun 3 % skatten på selskaber registreret i "bananstater", hvilket vil sige lande, hvormed Spanien ikke har aftale om udveksling af oplysninger om skatteforhold. Danmark er altså nu landet i denne kategori.

Dette forhold blev fremført, da folketinget vedtog opsigelsen af DBO'en, men politikerne troede formentlig på skatteministerens ord om, at Spanien ikke kunne pålægge denne skat som følge af EU-regler. Det er i øvrigt interessant at notere sig så sikker, den nu tidligere skatteminister altid var, når han udtalte sig om, at andre EU-lande overtrådte EU-reglerne. Det er jo positivt, når en skatteminister så præcist kender de regler i EU traktaten som berører skatteforhold. Knapt så positivt er det imidlertid, at denne præcise og sikre viden ikke gælder Danmarks overtrædelse af EU-regler. Danmark er stadig godt placeret på toplisten over EU-lande, hvis skatteregler enten har overtrådt EU-regler eller stadig overtræder disse.

Nu er vi imidlertid sluppet af med denne skatteminister, og vi har fået en ny skatteminister, som vi beder til vil sørge for, at sikre, at dansk skattelovgivning er i overensstemmelse med reglerne i EU-traktaten. Man kunne håbe, at han var i gang med dette nu, og han kunne passende starte med at fjerne den overtrædelse af EU-reglen om, at der skal bestå DBO'er mellem alle EU's medlemsstater. Det var grotesk at læse i et lovforslag om opsigelse af en beskatningsaftale med to EU- lande, som jo er en overtrædelse af EU-traktaten artikel 220, at pålæggelse af den spanske 3 % på danske selskaber ville være en overtrædelse af EU-regler, hvis dette skete som en konsekvens af opsigelsen af DBO'en.

Den nye skatteminister kunne passende indlede sin nye karriere med bl.a. at få bragt dette forhold på plads og således indgå en ny DBO med Spanien (og Frankrig) omgående. Dette ville utvivlsomt bevirke, at Danmark alt andet lige ville blive taget mere seriøst af vore store samhandelslande.

Hvis du modtager eller har modtaget denne spanske 3 % skat på dit selskab, så hører vi gerne fra dig. Efter vores opfattelse vil der være mulighed under visse betingelser at undgå denne årlige 3 % skat efter spanske regler.

Der vil formentlig også være mulighed for at undgå skatten ved brug af EU-regler. Det er dog et større projekt, hvor det vil gavne sagen, hvis mange står sammen og præsenterer situationen juridiske korrekt for EU-kommissionen. Jeg mindes i den forbindelse en højesteretsdommer der udtalte, at det ville være ansvarspådragende, hvis en professionel rådgiver ikke gjorde sin klient opmærksom på, at han betalte en skat, som han ikke var forpligtet til at betale.

For spørgsmål og hjælp kontakt:

Inwema
Godthåbsvej 13a
3400 Hillerød
Telefon: +45 3169 3169
Email: info@Inwema.dk
Internet: www.inwema.dk
Subscribe to the latest news by RSS


 
Projekt status
Vælg dit foretrukne projekt for at holde dig orienteret om udviklingen.

Overskrifter projektstatus
11.08 - Trivee
Der er godt gang i byggeriet på alle fronter i Trivee, Villamatin Pau 1. Se de nyeste billeder her. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
09.07 - Trivee
Det går stærkt fremad uge for uge på Trivee fase 1 byggeriet, som skal stå færdigt 31. juli. De meget populære Trivee boliger er klar til overtagelse i oktober i år. Også fase 2 som allerede er udsolgt, er i fuld gang og man er netop startet på opførslen af fase 3. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
28.06 - Trivee
En del af boligerne i første fase af Trivees boliger i Villamartin er færdige med det udvendige arbejde. Anlægning af den fælles pool og have arbejdet er gået i gang. Ydermere er de lave mure med smart hegn sat op flere steder. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
06.05 - Trivee
Byggeriet og salget af Trivees boliger i Villamartin går i fuld fart. Klik på billedet og nyd byggeriet, området og udsigten. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
20.04 - Trivee
Byggeriet af Trivees boliger i Villamartin er i fuld gang. De bærende søjler er rejst op i fuldt højde, og i flere af boligerne er stueplan fuldt muret. Byggeriet af fase 1 skal i følge kontrakten stå færdig sommeren 2010. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!
26.02 - Las Colinas de Campoamor
Byggeriet på Las Colinas skrider planmæssigt frem og der arbejder nu på haverne og finish på boligerne. Resortet bliver bare bedre og bedre og mange af vores kunder har allerede haft mulighed for at spille den imponerende golfbane flere gange. Den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Spanien!